Masanga

På farten i Sierra Leone og lidt af alt det andet...

2009-04-28T21:29:00.001Z

Allerførst bliver jeg nød til at fortælle, at vi har fået Plumpy Nut. Unicef har endelig, efter at TFC'en har været åben i et år, besluttet sig for at forsyne os med Plumpy Nut. Plumpy Nut er en form for peanut butter, der kommer i små poser. Det er det, man kalder Ready-to-Use Therapeutic Food (RUTF). RUTF er smart fordi det ikke skal tilberedes. Desuden indeholder RUTF den helt rigtig sammensætning af kulhydrater, proteiner og fedt samt vitaminer og mineraler, børn, der behandles for svær akut underernæring, har brug for, når deres tilstand er stabil. De nye forsyninger gør, at børnene på vores afdeling nu ofte ses med en pose Plumpy Nut i hånden eller for de mindre børns vedkommende med Plumpy Nut i hele hovedet. Det betyder også at børnene er vældig glade – de får mad, der nærmest smager af slik, og de må spise så meget af det som de kan. At det også gør livet lidt nemmere for personalet og sparer hospitalet penge er nogle gode sidegevinster. At vi har fået forsyninger fra Unicef af både terapeutisk mælkepulver og nu Plumpy Nut mens Ida og jeg har været hernede, er ikke kun vores men, som Emma siger, også de tidligere volontørers fortjeneste. Hermed en taknemlig tanke til jer og alle andre der arbejder for TFC’en derhjemme:)

Når man er på farten i Sierra Leone, støder man på udfordringer af forskellig slags. Den første af en række udflugter hernede fandt sted lørdag d. 29/3. Vi var 5 volontører, der havde besluttet os for en ”gåtur” op ad bjerget på den anden side af floden (den flod der løber lige nedenfor hostlet). Den bedrift var lidt tid forinden klaret af andre volontører hernede. Til trods for en del historier om hvor hårdt det havde været, kom alle hjem i et stykke, så vi turde godt begive os afsted. Inden afgang nåede vi også at blive enige med de andre om, at de nok overdrev lidt. Sikkert nede igen kan jeg sige at de gjorde de ikke! T-Roy, medarbejder på hospitalet og vores guide, synes nok ikke, det var så slemt, men jeg synes nu mærkaten ”ekstrem sport for hvide” dækker den tur meget godt. At det var solskin, middagstimer og meget tæt på ækvator har helt sikkert gjort sit til at gøre turen hård. Desuden tror jeg, at det adskiller sig lidt fra en tur op ad himmelbjerget, når men skal hive sig op i armene og kure på numsen ned igen for at nå til toppen og ned. At vi ville hele vejen op havde for mit vedkommende mere med stædighed at gøre end noget andet. Jeg er glad for at kunne sige, at jeg har bestiget et 635 meter højt bjerg. I øvrigt var udsigten fantastisk.

Den 5. april landede min mor i lufthavnen hernede. Det var starten på endnu en række udflugter. Den første udfordring i den forbindelse var at komme til lufthavnen. Det lykkedes med kun en punktering. Jeg var taget afsted i Samuels bil, og han var selv taget med, så den punktering fik han og chaufføren Joseph hurtigt ordnet. Næste dag gik turen mod stranden. Da Samuel selv skulle til Freetown, tog vi alle incl. bilen færgen over farvandet til byen og herfra videre til Franco's. Vi ventede kun 1½ time på færgen, overfarten tog kun en times tid, og den efterfølgende køretur kun 2-3 timer, så alt i alt en helt acceptabel rejse når man tager afrikanske standarder i betragtning. At vejene så bestemt ikke er beregnet til en helt almindelig personbil, som den vi kørte i, er der ikke meget at gøre ved - vi gav Samuel lidt ekstra for den tur, og jeg håber ikke bilen tog alvorlig skade. Velankommet til Franco's, et lille hotel langs Sierra Leones kyst, var der dømt ferie. I 3 dage stod den på badning, både i havet og i solen, lækker mad, kortspil, Bezzer Wizzer og ikke mindst en masse snak. Det var dejligt at se min mor igen og høre historier hjemmefra. Selvom det er forholdsvis billigt at ringe via Skype, er forbindelsen ikke den bedste, og det giver sig selv at det ikke er det samme som at være sammen.
Efter nogle afslappende dage i Bounty land drog vi videre mod en anden form for eventyr land. I nærheden af Freetown ligger en skov, og i denne skov ligger Tacugama Chimpanzee Sanctuary. Det fungerer som hjem for konfiskerede chimpanser, der med tiden forhåbentligt kan slippes ud i naturen igen. Udover det har de også et par ecolodges. Vi lejede træhuset Augusta for en nat. Ikke kun lavet af træ og heller ikke helt oppe i træerne, men med meget fin træ altan/terasse i højde med trætoppene og en helt fantastisk udsigt over skoven. Meget eksotisk i fuldmåne med chimpanse lyde i baggrunden. Vi gik nogle dejlige ture i området og deltog i den guidede tur rundt i reservatet. Næste dag tog vi til Freetown sammen med resten af volontørerne på hospitalet. De kom og hentede os i hospitalets Land Cruiser. Det var skønt at være tilbage i en ordentlig bil, selvom den til tider skal skubbes i gang. Efter et par dage i Freetown gik turen endelig tilbage til Masanga. Selvom jeg kun havde været væk i en uges tid, var det dejligt at være tilbage igen. Min mors sidste uge i Sierra Leone blev brugt i Masanga, hvor vi havde nogle hyggelige dage. I anledning af påsken var der arrangeret ”outing” påskesøndag. Den blev holdt nede ved stranden i Masanga. Ikke en helt rigtig strand som vi kender dem hjemmefra, men et stort område fyldt med palmer - meget fint. Alle vi hvide ankom ca. 2 timer forsinket ifølge invitationen, da vi havde regnet ud at det ikke ville starte til tiden. Hvad vi så bare ikke havde forventet var, at der stadig ikke var kommet nogle, da vi kom. Vi hyggede os sammen indtil der kom andre, og - bedre sent end aldrig - kom der gang i denne outing. Folk havde taget deres fine tøj på, medbragt lidt mad hjemmefra og så ellers kridtet danseskoene. Det var rigtig hyggeligt – måske især fordi jeg havde taget Mohammed med. Mohammed er en 4 årig dreng, der tidligere har været indlagt på TFC’en. Han bor sammen med sin mor i Masanga. Vi udskrev ham for ca. en måned siden. Desværre ikke fordi han var kureret, men fordi vi med lægerne blev enige om at hans tilstand ikke skyldes underernæring. Han har en sygdom/flere sygdomme, som vi ikke ved hvad er. Udover at han har en meget hvæsende vejrtrækning, en stemme så hæs at han stort set aldrig snakker, feber on and off, er hans ødemer (hævelse af især fødder og ben) nu igen så massive som da han blev indlagt hvis ikke større. Han er stadig under behandling på hospitalet, men han bor derhjemme i stedet for på TFC’en. Han er en rigtig sød dreng, der meget godt kan lide at hænge op af de hvide piger. Tror bestemt at han hyggede sig til outing, måske bl.a. fordi han fik lige hvad han pegede på af slik og andre gode sager. Jeg har for nylig skrevet hans medicinske historie ned, og lægerne har sendt den til Holland. Vi håber at lægerne der kan give os nogle forslag til hvad han fejler, og hvad vi kan gøre for at hjælpe ham. Jeg håber meget, at han får det bedre, inden vi rejser hjem igen.

Den sidste udflugt i rækken fandt sted i forrige weekend. Min mor drog afsted mod lufthavnen i Samuels bil, mens Ida og jeg kørte i den stik modsatte retning i hospitalets bil. Min mor havde en lang men god hjemrejse. Ida og jeg havde en god weekend. Vi kørte til Kenema, der ligger i den østlige del af Sierra Leone og lige i nærheden af Gola forest reserve. Her overnattede vi og næste dag tog vi så afsted på eventyr. Efter en 2 timers køretur ud til skoven, på en vej der mindende mere om en rutsjebane end noget andet, parkerede vi bilen, efterlod chaufføren og trampede afsted ind i regnskoven. Sammen med vors guide Palmer og 2 community workers, Wandi og Abaz, gik vi 8 ½ km. på den for det meste ryddede sti (man skal nu ikke tro at man kan undvære en machette). Herefter kom vi til Mahoi river, hvor vi slog lejr for natten. Drengene satte telte op og lavede bænke mens Ida og jeg hvilede ved floden. Herefter spiste vi den medbragte mad og drak the lavet på kogt vand fra floden. Vi var begge meget trætte klokken ni, så der gik vi i seng. Jeg sov ret godt til trods at flagermusene larmede helt vildt, og Abaz og Wandi havde travlt med at fange fisk og frøer. Næste morgen gik vi tilbage til bilen. Vi så hverken chimpanser eller elefanter på turen, men vi hørte indtil flere slags aber, så mange fine fugle og kan nu prale af, at vi har overnattet i telt i regnskoven:D

Efter weekenden i skoven tog vi til Bo for at besøge Læger Uden Grænser, der har et hospital der. Vi var der hovedsageligt for at se deres TFC. Det var spændende at se endnu en TFC og de ansatte satte os godt ind i deres arbejde.

Nu er det snart ved at være weekend igen. Ida’s far kommer på fredag og han skal være her i 12 dage. Det skal nok blive hyggeligt. Herefter kommer de 2 piger, der skal overtage Idas og mit arbejde. En tydelig reminder om at vores tid hernede er ved at nå til en ende. Jeg prøver på ikke at tænke for meget over det endnu. Selvom jeg glæder mig rigtig meget til at se jer alle igen, kan jeg ikke helt forholde mig til at skulle rejse herfra.

Håber I har det godt derhjemme – tak for alle hilsnerne - Maja

Vi er her stadig

2009-04-12T13:25:00.002Z

Vi har ikke været så gode til at få skrevet det sidste stykke tid. Tiden flyver afsted og nu har vi under to måneder tilbage.

Majas mor er kommet på besøg. Hun kom i søndags, så Maja var inde ved Freetown og hente hende. Derefter tog de til stranden. I torsdags kørte jeg sammen med resten af de frivillige til Freetown og mødtes med dem. Vi var i Freetown torsdag, fredag og lørdag. Det var en god weekendtur hvor vi både nåede at komme i chimpansepark, på besøg i parlamentet, på gåtur i downtown og en tur ved stranden. Og så spiste vi en masse god mad, som man ikke kan få i Masanga.

I dag er der outing og jam i Masanga i anledning af påsken. Outing er "skovtur" ved floden, hvor der er lege og musik. Jam er fest i aften nede i landsbyen. Det er dejligt med påskeferie!

Maja har planer om at skrive et ordentligt indlæg om oplevelserne i Freetown. Det her var bare et lille "hey" og en hilsen til jer alle sammen. Glædelig påske.

Om folk i Masanga

2009-03-27T20:43:00.003Z

Når man har en dagligdag i Masanga kan man godt glemme hvilket land, det er man er i. Glemme hvilken fortid og hvilke skæbner der gemmer sig, hvis man skraber lidt i overfladen. Det er ikke noget folk snakker om til daglig – og det er svært at spørge til. Men de gange vi har hørt om borgerkrigen og de ting, som folk har oplevet, vil de meget gerne fortælle om det - prøve at forklare os, hvordan det var.

Maja er blevet gode venner med en mand, der hedder Daniel. Han er spedalsk, og har skader i både hænder og fødder, der giver ham besvær med at gå og med at bruge fingrene. Han bor alene i spedalskhedslandsbyen – en samling huse ved hospitalet, hvor de spedalske patienter på hospitalet blev installeret, hvis de ikke kunne klare sig selv.

Før krigen var han gift. Han har en datter, som nu er 15 år. Hans kone blev bortført under borgerkrigen. Hun endte med at blive gift med en af bortførerne. Så Daniel mistede sin kone – og hans datter mistede sin mor, fordi hun nu ikke vil have noget at gøre med hende. Daniels søster blev også bortført. Hun overlevede men begik selvmord i Masanga for nogle år siden.

Datteren, Mary, har boet hos Daniels fætter siden hun var 3 år. De har taget sig af hende – Daniel har ikke noget arbejde og har ikke mulighed for at forsørge hende. Men for nogle dage siden kom de til Masanga med hende. Fætteren har mistet sit job – og har ikke råd til at tage sig af Mary længere. Heldigvis for dem, er Daniel gode venner med nogle af de frivillige hernede. Så de har hjulpet med at gøre et værelse nede hos Daniel rent, så hun kan bo der. I en landsby i nærheden er der en secondary school, hvor hun kan gå i skole – hvilket en anden af de frivillige har tilbudt at betale.

Samuel arbejder på hospitalets apotek. Han omkring 30. Han boede i Masanga, da borgerkrigen brød ud. En formiddag var han forbi hostellet og sad et par timer på terrassen og fortalte om dengang. Rebellerne primært baseret i den nordlige og østlige del af Sierra Leone. De havde hovedkvarter i Makeni – den store by i nærheden, hvor vi tager ind og køber ind. De var også i Masanga – de boede på hostellet, hvor vi nu bor. Der indkvarterede de soldaterne og chefen for området havde hovedkvarter i vores spisestue. De havde også i flere omgange fanger indespærret på hostellet – blandt andet nogle fra de første fredsbevarende internationale styrker, der kom til Sierra Leone for at få styr på tingene.

Chefen var en brutal mand – Samuel fortalte om hvordan han havde skudt en dreng uden nogen grund, bare fordi. Nu er motorcykel-taxa-chauffør i Magburaka. Samuel fortalte at han havde snakket med ham for nylig. Alle ved at han er tidligere rebel og at han har gjort grimme ting. Men indtil videre har

de kun retsforfulgt de øverste blandt rebellerne. De lavere rangerende og soldaterne lever stadig i Sierra Leone. Ifølge Samuel ved alle hvem de er – men hvad skal man gøre?

Samuel var flygtet fra rebellerne. Han havde levet nogle måneder i junglen på den anden side af floden. Der var mange, der havde levet der i skjul. De levede af hvad de kunne finde. De kunne kun lave mad om natten – for hvis de tændte bål om dagen, ville rebellerne opdage, hvor de var og forsøge at fange dem.

Til sidst gav han op og gik til Freetown. Der boede han resten af tiden.

På hostellet hvor vi bor, bor der også to af de ældre ansatte. Det er George Favundo og B.S. Conteh. De arbejder hhv i tømrerværkstedet og spedalskhedsklinikken. De har begge arbejdet på hospitalet i mange år – også før borgerkrigen, mens hospitalet stadig blev drevet af adventisterne. En aften, mens doktor Peter stadig var her, var de ude på vores terasse og fortælle os om hvordan det havde været under krigen og efter krigen, da hospitalet blev genåbnet.

B.S. Conteh fortalte sin historie. Før krigen arbejdede han på hospitalet. Han var gift og havde tre døtre. Under krigen, da rebellerne kom til Masanga, tog han og familien til Freetown og boede. Borgerkrigen bølgede frem og tilbage. På et tidspunkt tog hans kone døtrene med til den landsby hvor hendes far boede. Hun sagde at de ville sikre der. Hendes far var valgt til en eller anden offentligt post i distriktet, så hun mente ikke at der ville ske dem noget. Hun tog fejl. Rebellerne kom til landsbyen. De tog hende og to af døtrene ud foran huset – den sidste datter havde nået at løbe ud og gemme sig i bushen. Der skød de moren og tog de to døtre med. B.S. Hørte om det nogle dage senere. Da han kom tilbage til landsbyen fandt han kun en af døtrene – og vidste ikke om de to andre var døde eller levende. Han tog datteren med til Freetown. Måneder senere fik han pludselig at vide, at en han kendte havde set hans døtre i rebellernes lejr. Han tog derud, krævede at se døtrene og tog dem med hjem. De kunne lige så godt have skudt ham. Hvad døtrene havde oplevet under deres ophold hos rebellerne fortalte han ikke om. De havde åbenbart mødt en hos rebellerne, der havde passet noget på dem. Hans døtre læser nu på universitet.

B.S. fortalte at han for nogle år siden havde mødt sin kones morder. Han havde været sammen med den datter, der havde gemt sig i bushen. Hun havde set en mand og fortalte sin far, at det var den mand, der havde skudt hendes mor. B.S. var sprunget på ham – han ville slå ham ihjel. Men heldigvis for både manden og B.S. havde der været politifolk i nærheden, der havde fået skilt dem ad.

Det er svært at tro på, at mennesker kan ødelægge så meget for hinanden. Men der er nogen ting, som vi bare ikke kan forstå hernede. Måden, som man behandler andre mennesker på. Hvad man kan finde på at gøre. Den manglende respekt for menneskeliv.

For nylig har der været noget uro i Freetown. Det er ikke noget nyt – og ikke noget, der truer freden i Sierra Leone lige pt. Men der var nogen diskussioner og slagsmål imellem de to regerende partier – APF og SLRP. Der har længe været problemer – på trods af at sidste valg blev rost for at foregå fredeligt. Det ene partis tilhængere har brændt deres modstanderes huse af og i nogle områder skal man ikke snakke for højt, hvis man ikke støtter det rigtige parti. Jeg har hørt flere hernede sige, at de frygter at der kommer krig igen – fordi politikerne er for grådige og kløfterne i samfundet imellem de to partier bliver for store.

Jeg læste om urolighederne i International Herald Tribune. Det ene partis tilhængere havde stormet det andet partis hovedkvarter – og dets tilhængere havde været nødt til at søge tilflugt på taget. Det lokale hospital fortalte at de havde behandlet 20 for skader efter urolighederne – deraf 6 kvinder, der var blevet voldtaget. Man kan slet ikke begynde at forstå et land, hvor man i forbindelse med mindre ”sammenstød” skal frygte den slags ting. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange år der går, før Sierra Leone kan blive et land med et velfungerende demokrati.

Som Payamba siger, så arbejder politikerne kun for deres lommer. Sierra Leone modtager enorme mængder ulandsstøtte – men når man ser hospitaler og skoler, undrer man sig over hvor pengene bliver af.

Nogle af mødrenes historie handler ikke om onde mennesker, men om ufatteligt hårde livsvilkår. Forhold, som vi ikke kan forstå, fordi vi kommer fra et sted, hvor børn ikke bare dør – og hvor der altid vil være en eller anden form for hjælp.

Vi har for nylig haft en dreng indlagt. Hans mor er vel midt i tyverne. Hun har født fem børn. Kun den yngste, Mambo er i live. Han er underernæret og anæmisk. Moren besluttede at tage ham med fra afdelingen i går – før han var færdigbehandlet. Vi håber, at de andre mødre har ret, når de siger at hun ville tage ham med hen på et andet hospital. Hver fjerde barn i Sierra Leone dør før det bliver 5 år. Der er meget få familier her, der ikke har mistet mindst et barn. Kan man forstå, hvad den slags gør ved mennesker?

Der er sikkert nogle detaljer jeg har rodet rundt i. Men det har ikke gjort historier værre. Tværtimod er der historier jeg ikke vil skrive her – de er for forfærdelige til at jeg vil skrive dem, fordi jeg ikke helt kan få mig selv til at tro på dem.

Opdatering på ungerne fra Mile 91

2009-03-15T15:19:00.002Z

Vi har nu udskrevet alle de børn vi fik indlagt fra Mile 91, da vi lavede screening dernede. De første blev udskrevet 2-3 uger efter, de sidste to blev udskrevet sidste fredags. Issa og amidu, som jeg skrev om kom sig ret hurtigt og blev uskrevet som nogle af de første. Emma blev sammen med en anden lille pige udskrevet sidste fredag. De var begge to meget lang tid om at tabe de ødemer, de havde, og komme i bedring. Så vi startede dem begge to op i tuberkulosebehandling. Det hjalp heldigvis. De sidste uger de var indlagt begyndte der virkeligt at ske noget med dem. De var stadig bagud i forhold til deres alder - men tuberkulosen er også noget der har gjort at de har været syge længe.

Af de 12 børn vi fik indlagt blev de 11 raske og udskrevet i fin form. Den sidste blev taget hjem af sin mor før behandlingen var færdig. Moren var 16 og syntes at det var vigtigere for hende at komme i skole, end at datteren blev rask.

Direkte fra junglen

2009-03-15T15:15:00.000Z

Siden sidst

Nu har vi næsten været i Masanga i halvdelen af den tid vi skal være her. Tiden går enormt hurtigt hernede. Vi har efterhånden fået godt styr på hvordan tingenen fungerer her - så vi er glade for at vi ikke allerede er på vej hjem.

Vi har stadig ikke en fuld afdeling. Så vi er begyndt at lave outreach. Det betyder at man tager ud til andre landsbyer eller sundhedscentre og undersøger ungerne for at opsøge patienterne aktivt i stedet for at vente på at de kommer af sig selv. Vi har været ude tre gange – de sidste tre fredage. De første to gange var vi i Mattam og Rogbesseh. Vi screenede i alt 150 børn men fandt ikke nogen svært underernærede børn – kun omkring 10 moderat underernærede børn, som skal komme til madudlevering og check i under-five klinikken på hospitalet. På den ene side er det godt – for det betyder at der ikke er særligt mange underernærede børn i området i øjeblikket. På den anden side ville vi jo gerne finde nogle patienter til afdelingen.

I fredags var vi i Mabontor en landsby på størrelse med Masanga oppe nordpå. Vi havde i forvejen snakket med counselloren deroppe, som havde sagt at han ville give besked i områdets mindre landsbyer, så mødre og børn derfra ville komme til screening. Men der var gået noget galt – måske var det det at counselloren ikke havde givet beskeden videre før samme morgen. I hvert fald kom der ikke særligt mange til screeningen – omkring 65 hvilket var for lidt i forhold til Mabontors størrelse. Men heldigvis kom der patienter til vores afdeling - fire børn i alt. De to er to små tvillinger på 9 måneder hvis mor er død for nogle uger siden. Bedstemoren er taget med dem til Masanga Hospital. Den tredje er en tvilling på 15 måneder. Hans tvillingesøster er indlagt med ham, men er ikke underernæret. Den sidste er en pige på 5 år, der er meget tynd. Hendes 2 søstre er indlagt med hende. Storesøsteren er også syg – havde 40 i feber, da de blev indlagt. Den yngste søster er ikke syg, en selv om hun er lidt tykkere end sine søstre er hun stadig tynd og mager.

Så i øjelikket har vi mange børn på afdelingen. Og der er meget gråd. De store børn græder når de ikke må få ris, men kun mælk. Og tvillingerne græder i kor – når den ene starter, går den anden også i gang i sympati. Heldigvis er der ikke nogen af ungerne, der er ustabile eller meget dårlige. Det er dejligt at se, hvordan de langsomt får det bedre dag for dag.

Her i weekenden er vi alene hjemme. Alle de andre frivillige er på Banana Island – en ø nede ved Freetown. Vi valgte at blive hjemme fordi vi har patienter på afdelingen – og det ville være fjollet at tage væk når vi endelig har en afdeling med arbejde, der skal gøres. I næste weekend regner vi med at tage med nogle af de andre til en National Park oppe nordpå – hvis det kan lade sig gøre med bilerne hernede. Hospitalet har nogle biler, som vi plejer at kunne låne. Men nu er en af bilerne gået helt i stykker, så nu er der to biler tilbage og en af dem skal helst være til rådighed på hospitalet. Så det er blevet lidt besværligt at komme ud,

Til gengæld har vi fået cykler hernede. Der er to frivillige hernede, der har startet en cyklerbiks på hospitalet. De udlejer også cykler – så vi har hver lejet en fin cykel for resten af tiden vi er hernede. I sidste weekend var vi på en længere cykeltur ud til Makar, Rogbesseh og Makar. Det var en fin tur på halvanden time. I går var vi en tur ude i Masanga 2, hvor hønsefarmen ligger, for at købe æg. Vi er glade for vores cykler.

I går aftes sad vi hjemme på hostellets terasse, spillede kort og drak gin-tonic. Ginen var den lokale Pumpa Gin, som ikke er helt så slem, som den ser ud. Mens vi sad der kunne vi høre trommemusik oppe fra landsbyen. Da det blev ved et par timer, besluttede vi os for at gå en tur derop for at se hvad der foregik. Vi kom derop og prøvede at finde frem til trommerne oppe i landsbyen. Vi spurgte et par stykker, som ikke forstod hvad vi sagde. Endelig kom vi i nærheden og en, der forstod at vi var på jagt efter trommerne, fulgte os det sidste stykker. Det var en flok på 40 mennesker, der dansede og sang omkring 5 mænd, der spillede trommer. Der var støv i luften, meget mørkt og det var svært at se, om der var nogen vi kendte. En af dem, der spillede trommer var Michael, som tidligere har boet oppe på hostellet. Han er gift med en kvinde fra Schweeiz og bor en del af året dér. Det viste sig at, trommefesten var en afskedsfest for Michael. Det viste sig også af de havde brugt de første timer af festen på at drikke og ryge – så de var godt fulde da vi kom derned. Vi blev ikke så længe – det virkede som en fest, hvor man skulle have været der fra starten eller i det mindste være inviteret.

Vi har masser af planer hernede. I næste uge skal vi ind til Makeni og besøge Magbenteh hospitalet, som drives af en Schweisisk organisation. Vi skal se hvordan de kører deres TFC og forhåbentligt få noget inspiration. I næste uge igen skal vi lave outreach i Masombiri. Vi skal også have planlagt en ny omgang outreach, og have lavet protokollen færdig, og have undervist nurse aids'ene i alle de nye ting, og have malet TFC'en, og have indført lege-aktivering, og have forbedret undervisning af mødrene, og, og, og...

Vi har 11 uger tilbage. Forhåbentligt får vi nået af alle de ting, vi gerne vil nå.

Foedselsdag for TFC'en

2009-02-20T17:07:00.000Z

I dag regner, tordner og lyner det. Jeg har været ude i regnen for at blive våd – ikke fordi halvanden måned uden regn er så galt men fordi her er så varmt! Vel inde i læ igen så er det vist ved at være min tur til at skrive lidt her, og hvorfor så ikke fortælle om den fødselsdag vi holdte for TFC’en tirsdags.
I sidste uge kom vi i tanke om at fødselsdagen nærmede sig, og vi snakkede med Emma om hvordan vi skulle fejre den. Da vi kun havde 2 patienter, besluttede vi os for at invitere alle børn mellem 6 måneder og 5 år fra Masanga og Makarr til fødselsdag. De skulle komme kl.8 om morgenen til screening på under five klinikken, hvorefter vi ville fortsætte dagen i TFC med taler, sang og dans samt uddeling af godter til børnene. Vi bad Mr. Fortune (hospitals manageren) om at informere chiefen i Masanga, så han kunne få the town criers til at annocere i byen.

Dagen oprandt og vi stødte på den første udfordring. Ingen havde hørt the town crier annocere, og da vi henvendte os til chiefens kone, viste det sig da også at han ikke lige var hjemme. Så der stod vi og kiggede langt efter de børn, der ikke kom. Vi klagede så vores nød til Mr. Fortune, der efterfølgende drønede afsted på sin motorcykel. Hvad han helt præcis sagde til de mennesker, han snakkede med i byen ved vi ikke, men jeg skal lige love for at der begyndte at komme børn! Lidt forsinket startede vi screeningen, der indebar at alle børnene skulle vejes og måles og dette skulle registreres. I starten var det mildt sagt kaotisk. Alle mødrene ville af en eller anden grund først til, og de samlede sig alle omkring vægten. De snakkede højlydt, og ungerne skreg i vilden sky så det var ikke nemt at høre hvad der blev sagt. Jeg fik hurtigt give jobbet med at skrive videre til Emma – når man ikke kender og ikke kan stave navnene, er det temmelig svært at skrive noget når man heller ikke kan høre udtalen. Det blev også hurtigt lidt for kaotisk for Emma og vores nurse aids, så de fik gennet mødrene ind på række og bad dem vente til det blev deres tur. Det gav os et lidt bedre overblik, men lydniveauet forblev det samme. Det skal lige nævnes at vi screenede 172 børn, så det er nok ikke så mærkeligt, at det larmede lidt. Vi fandt en enkelt svært akut underernæret dreng, som vi nu har indlagt. Bortset fra ham var børnene i god ernæringsstand, hvilket jo er dejligt og også en god forklaring på, hvorfor vi ikke har nogen patienter fra Masanga. Efter screeningen inviterede vi alle mødre og børn over i TFC’en – det så ret vildt ud da de alle gik ud af underfive klinikken og videre over vejen til TFC’en. I TFC’en sad der børn og voksne på alle sengene og enkelte på gulvet. Det var rigtig hyggeligt med en meget fuld afdeling. Emma og Francis fortalte lidt om hvad der sker på afdelingen, og efter følgende blev der klappet, sunget og danset. Jeg ved ikke om I kan forestille jer hvor fedt det er, når så mange mennesker synger og danser, men jeg skal med glæde vise jer videon derfra når jeg kommer hjem. Festen sluttede med uddeling af popcorn, kiks og saft, og så blev ungerne ellers jaget hjem. På trods af skrig og skrål under vejningen og målingen tror jeg de havde en god oplevelse, og det var helt sikkert rigtigt at slutte med godterneJ

Om eftermiddagen havde vi besluttet os for at holde lidt fest for personalet. Det blev en blandet oplevelse. Der var en lille smule forvirring omkring hvem man skulle, burde og ville invitere. Det resulterede i at nogen blev ”glemt” hvilket ikke faldt i god jord alle steder. Enkelte mødte op, brokkede sig over den manglende invitation, tog en sodavand og en kiks og gik igen. Meget mærkelig opførsel. Jeg spurgte Emma hvad det gik ud på – hun mente også at det var underligt men sagde at vi bare skulle ignorere dem. Det gjorde vi så og nu er det jo så også helt glemt igen – spøjst. Tror da heldigvis at personalet på TFC’en hyggede sig, og det var jo sådan set det vigtigste.
Alt i alt en lettere kaotisk men alligevel veloverstået fødselsdag, så pyt med at vi holdte det på den forkerte dato, hvilket først gik op for os bagefterJ
Det var lidt hernede fra. Jeg må smutte nu for det er Peters sidste aften hernede for denne gang, og vi skal vist alle sammen lige have en øl eller to. Jeg skal også pakke til weekenden der byder på en tur til Freetown og stranden. Jeg glædig mig virkelig til at bade og sole, spise hummer og drikke rødvin.

Håber I alle har det godt derhjemme. Tak for alle hilsnerne – det er dejligt at høre hjemmefra.

Maja

Lille opdatering

2009-02-12T19:46:00.001Z

Version:1.0 StartHTML:0000000168 EndHTML:0000003752 StartFragment:0000000499 EndFragment:0000003735

I får lige en lille statusopdatering, mens jeg er heldig og have fanget noget internet. Jeg sidder på gårdsapldsen ved hostellet i Masanga og er på internettet via et mobilt modem, vi har købt. Det fungerer – men meget svingende i både stabilitet og fart.

Arbejdet på hospitalet går godt – næsten for godt, for vi har nu kun 4 indlagte tilbage. 9 af de børn og mødre vi indlagde fra Mile 91 er blevet udskrevet (og kørt hjem, men det er en længere historie). Vi har to piger tilbage fra outreachen – begge er nu i gang med TB-behandling fordi de ikke rigtig begyndte at tage på på trods af alle andre tiltag vi forsøgte. Hernede er der ikke nogen sikker TB-diagnostik, så man behandler på mistanken. Men behandlingen er 6 måneders antibiotika, så man skal have en stærk mistanke før man går i gang med det.

Næste uge har TFC'en fødselsdag, så vi regner med at fejre det og samtidig lave screening af ungerne i Masanga. Vi vil gerne være sikre på at der ikke går fem unger rundt i Masanga med svær underernæring.

På grund af nogle samarbejdsproblemer med Mohammed Sankoh, som vi lavede outreach sammen med i Mile 91, overvejer vi nu at gå i gang med at lave vores eget outreach. Både fordi det ikke er fordel for nogen at afdelingen står tom og fordi vi gerne vil finde ud af hvor stor hyppigheden af underernæring er i området. Forhåbentligt kommer vi i gang med det inden for et par uger.

I mandags var vi i Magburka for at aflevere tre af de udskrevne patienter til Mohammes Sankoh. Bagefter var vi inde i byen og en tur omkring posthuset for at tjekke om der skulle være noget spændende. Posthuset er en stor fin bygning centralt i byen. Eller rettere sagt så har den været fin en gang for 20 år siden. Det er et stort posthus, men skranke med 2-3 luger og et stort område omme bagved til sortering af post. Man kan tydeligt se at det på et tidspunkt har været et travlt sted. Nu er der huller i taget. Der er kun en enkelt postmand tilbage, som går og passer stedet. Der var en del pakker – både til Wendelin, den hollandske læge og til Heidi, som tog hjem for mere end 14 dage siden. I pakkerne til Heidi (som vi åbnede efter at have spurgt om lov og have fået et svar, der kunne tolkes som ja) var der julepynt og småkager. Et enkelt af de breve, der lå til hende var tilbage fra oktober måned. Og det skyldes ikke at vi ikke har hentet post i Magburaka længe. Vi nød småkagerne og sendte en kærlig tanke til Heidis far.

Moralen af posthus-historien er: Hvis der er nogen, der overvejer at sende breve osv. herned, så skal man ikke vente for længe med at gøre det.

Håber at I alle har det godt i Danmark!

Post

2009-02-03T16:05:00.003Z

Hospitalet har en postbox i Magburka, hvor vi ogsaa kan modtage post. Det varierer lidt hvor mange af breven og pakkerne, der naar frem, men I er velkomne til at foraoege:

Masanga Hospital
c/o Ida eller Maja
P.M.B 44
Magburaka
Sierra Leone

Outreach i Mile 91

2009-02-03T16:02:00.002Z

I dag faar I en masse laesestof paa en gang i anledning af at vi endelig er kommet til internettet. Vi har koebt et mobilt modem, saa fra nu af faar i forhaabentligt kortere men hyggepigere opdateringer.

Indlaegget nedenfor er skrevet d. 24. januar:
Vi har endelig fået patienter i TFC'en. Sidste indlæg skulle vi søndag til Mile 91 for at lave en screening. Så kunne Mohammed finde ud af hvor mange underernærede børn, der er i området – og vi kunne få patienter indlagt. En tom sengeafdeling er fin, hvis det er fordi der ikke er nogle syge. Her er problemet derimod at få patienterne til afdelingen.

Vi samarbejder med Mohammed Sankoh i Magburka. Han er head of nutrition og kører alle distriktets ernæringscentre, hvor de følger børnene en gang om ugen og udleverer grødmix eller plumbynut. I distriktet er der en TFC i Magburka på regeringshospitalet og hos os. På hospitalet i Magburka har de nogle biler, som regeringen har betalt. Men de har ingen penge til benzinen. Aftalen var at vi skulle betale benzinen – og så stillede de folk og biler til rådighed for screeningen. På længere sigt vil vi gerne gennemføre den slags screeninger en gang om måneden. Det kunne også være dejligt at have penge nok til at kunne betale for transport hver gang, der er et barn på et af ernæringscentrene, der har behov for at blive indlagt. Men dét er der ikke penge til i øjeblikket.

Så søndag eftermiddag kørte vi sammen med Francis – en af nurse aids'ene fra TFC'en – til Magburka for at mødes med Mohammed og hans team.. De kom (næsten) til den aftalte tid. Vi blev præsenteret for Dr. Kargbo – lægen i Magburka. Han var indbegrebet af en spradebasse. Han gjorde meget ud af at give indtryk af, at det var ham, der havde arrangeret det hele, han undskyldte at vi ikke kunne køre med i hans bil og var meget optaget at vi skulle være tilfredse. Vi kørte i en landcruiser med Mohammed, to sygeplejersker, chauffør og chaufførmedhjælper. I den anden bil – lægens bil kørte der også en hel del folk med. Det undrede os – for hvis formålet er at hente patienter med hjem, er det så særligt snedigt at fylde bilerne op hjemmefra?

Det var en underholdende tur. Mohammed snakkede og snakkede – og var åbenbart sjov, hvis man kunne forstå temne. Turen derned burde nok have taget 1½ time, men tog nærmere 3 timer. Fordi vi på vejen lige skulle holde ind ved to forskellige PHU (perifere health units), som Mohammed superviserer. Begge steder fik de arrangeret, at vi skulle have noget at spise. Her foregår fællesspisning ved, at man finder et stort fad, hælder en masse ris ud og dækker det med sovs med fisk, chili og andre gode ting – og så spiser man løs med enten ske eller fingre. Vi fik hver en ske og prøvede at spise fra en del af fadet, hvor der ikke havde været fingre. Maden smagte godt – men fisken med både finner, skind og hoved overlod vi gerne til de andre. Vi blev også fodret med bananer på halvvejen – for som Mohammed sagde, så var det jo en ”nutrition-trip”, så det var vigtigt at vi ikke blev underernærede.

Da vi kom til Mile 91 var vi først en tur omkring klinikken hvor vi skulle lave screeningen næste dag. Vi blev præsenteret for stedets CHO (person med klinisk, medicinsk uddannelse, der fungerer som praktiserende læge). Han var en meget højtidelig mand, der holdt en lille tale for os, om hvor glad han var for, at vi var kommet. Efter noget tid blev vi kørt hen til et guest house, hvor vi kunne overnatte. Vi blev vist rundt til alle værelserne for at se dem – og blev spurgt flere gange, om det var ok til os. Stedet var slidt og lavloftet – men tilsyneladende rent nok. Og så havde de en generator, så der ville være lys hele aftenen. Vi sagde ja tak – bare vi havde en seng uden alt for meget kryb at sove i.

Senere på aftenen var vi omkring en pub – hvilket var en butik med nogle plastikhavemøbler udenfor, hvor man kunne købe drikkevarer. Vi regnede egentligt med ,at vi så skulle sidde og snakke med Mohammed og Dr. Kargbo. Men de kørte hen til radiostationen for at tale om screeningen næste dag. Så vi sad tilbage sammen med Francis og et par af de andre, der var kørt med. Det var også hyggeligt nok – men efter en times tid var vi glade for at blive kørt tilbage til guest house't, så vi kunne komme i seng.

Næste morgen blev vi hentet en halv time for tidligt og kørt hen til klinikken. Der sad allerede mødre med børn og ventede, da vi kom derhen. Vi startede med at stille vægte og højdemålere op udenfor, lige indtil lægen kom forbi og sagde, at det var for koldt. I stedet for blev det stillet op inde i venterummet, hvor der i forvejen sad en ordentligt flok mødre med skrigende børn. Så skulle screeningen foregå derinde – med alt for lidt plads og alt for meget larm. Efter at de havde målt og vejet 10 børn, kom de i tanke om, at det ville være smart at kunne holde styr på hvilke børn, der skulle indlægges og hvilke, der skulle ses af lægen, inden de kunne tage hjem igen. Så de fandt nogle små papirlapper – hvide til de børn, der opfyldte kriterierne for indlæggelse, røde til de andre.

Vi vidste ikke helt, hvordan vi bedst kunne hjælpe til. Men efter noget tid, blev jeg bedt om at udfylde skemaet med alle resultaterne og tjekke om børnene skulle indlægges eller ej. Maja hjalp til med længdemålingen – hvor der ofte skulle en del folk til for at holde børnene. Det blev ikke taget hensyn til, hvor meget børnene græd. De blev målt og vejet hurtigst muligt – under meget skrig og skrål. Maja overtog senere tjansen med at notere i skemaet – det var en stressende opgave at skulle holde styr på unger, tal og røde eller hvide sedler.

Vi endte med at have 91 børn i skemaet – derudover var der nogle børn, som ikke blev målt og vejet fordi de helt åbenlyst ikke var for tynde. Vi fik noget frokost i et andet venteværelse. Vi fik skeer, men de andre spiste med fingrene – på trods af at mange af dem lige havde haft fingre i en masse syge unger. Vi undrede os over, at uddannet sundhedspersonale kan finde på den slags – og var glade for vores skeer.

Vi havde fundet omkring 30 børn der mere eller mindre opfyldte kriterierne for indlæggelse; børn over 6 måneder med ødemer eller en vægt, der er under 70% af normalen for deres højde. Aftalen var, at vi ville tage op til 15 børn, der opfyldte kriterierne – resten ville blive indlagt i Magburka. Det er hårdt at se et barn på 3 måneder, som er alt for tyndt og måtte sige, at man ikke kan tage imod det. Men vi var nødt til at tænke på, at vores TFC skulle kunne fungere.

Der var en enkelt pige, som vi sagde ja til at tage med og hvor det senere viste sig at vi nok skulle have sagt nej. Hun var 6-7 år gammel, var ekstremt tynd og afmagret. Vi så hende første gang før screeningen, hvor hendes bedstemor, der var kommet med hende, fortalte at hun havde gået 15 mil med pigen og pigens mor var død. Pigen kunne knapt stå oprejst – så afkræftet var hun. Da vi kom tilbage til Masanga viste det sig, at hun ikke havde kunnet gå i et par år efter, at hun havde haft nogle krampeanfald. Det havde vi ikke tænkt på at spørge om. Men historien endte godt. En af lægerne her i Masanga fik arrangeret, at pigen kunne komme til Makeni og få fysioterapi på hospitalet der. Selvom hun ikke bliver rask, er det helt sikkert godt for hende, at hun får noget træning og noget ordentligt mad i nogle uger inden hun kommer hjem igen.

Efter frokosten blev vi pakket i Landcruiseren – 10 mødre med børn, chauffør, chaufførmedhjælper, Fracis og os to. Det var imponerende, at vi kunne være så mange. Planen var så at vi skulle køre til Masanga – så ville bilen køre tilbage og hente resten af personalet og de sidste børn.

Vi kom til Masanga ved 3-tiden – og så skulle vi i gang med at indlægge alle ungerne. Fordi der jo ikke rigtigt har været patienter, der skulle indlægges mens vi har været her, var det første gang vi skulle modtage og indlægge patienter – og så 10 styk på en gang. Heldigvis var både Emma og Anders der til at hjælpe os. Vi startede med at give alle ungerne sukkervand, så de ikke fik for lavt blodsukker. Derefter blev de igen målt og vejet og fik taget puls, respirationsfrekvens og temperatur. Vi fik efterhånden indlagt ungerne, snakket med mødrene, undersøgt børnene og fik overblik over hvem, der havde hvilke problemer. De fleste af børnene var stabile og ikke akut medtagede.

Senere på aftenen ved 9-tiden, da vi endelig troede at vi var færdige, kom bilen igen – med 3 børn mere til os. Vi undersøgte dem hurtigt, konstanterede at de var stabile og i relativt fin form – og udskød så selve indlæggelserne til dagen efter. De fik noget mad og en seng. På det tidspunkt var det vist bedst for alle parter – børnene, mødrene og os - at få noget søvn og blive friske til næste dag.

Vi fik indlagt 12 børn. Derudover var der kommmet en indlæggelse samme dag fra under-5-klinikken. Onsdag fik vi indlagt endnu et barn, en pige, der tidligere har været indlagt, men blev taget hjem af forældrene inden hun var færdigbehandlet. Så nu har vi i alt 14 børn på afdelingen. De fleste har det rigtigt godt og nogle stykker er stadig dårlige.

Jeg vil skrive lidt om nogle enkelte af børnene for at I kan få et indtryk af, hvad det er for nogle patienter vi har:

Amidu er en dreng på knap 6 måneder, hvis mor er død. Han bor hos sin Bedstemor, som er indlagt med ham nu. Hun fortæller, at han blev afleveret hos hende for fem måneder siden med beskeden om at hans mor – altså hendes datter var død. Bedstemoren havde ikke kontakt med sin datter, men stod så pludseligt med et 1 måned gammelt barnebarn. Hun gik i gang med at amme ham – men det har alligevel ikke været nok. Han vejer lige omkring 4 kg – hvilket er under 70% af hvad han burde veje i forhold til hans længde. Tirsdag eftermiddag begyndte han at få nogle mærkelige kramper, hvor han blev helt spændt, gik i flitsbue og klynkede. Det fortsatte i løbet af natten og så holdt det op lige så pludseligt, som det var begyndt. Nu er han lige så stille begyndt at tage på i vægt og har fået det synligt bedre. Vi tror på at han klarer sig og får det bedre. Det vigtige er, at vi får hjulpet Bedstemoren, så hun ved, hvad hun skal give ham at spise. Heldigvis er hun god til at tage sig af ham og meget bekymret for ham – så det skal nok gå.

Issa er en lang, mager dreng på 5 år. Han har været svag længe. Det har fået forældrene til at behandle ham med traditionelle lægemidler. De har givet har givet ham urter at drikke i en måned. Vi ved ikke, hvad det er han har fået. Nogle af de ting, som de giver børnene er direkte giftige. For Issa har det betydet, at hans lever er forstørret med 8 cm – det er meget for en så lille dreng – og hans milt er forstørret og meget øm. Da han kom ind, havde han ødemer i ansigtet, benene og fødderne. De er efterhånden forsvundet – han har tabt sig fra 10 til 8,5 kg siden han kom ind. Så nu er han ”bare” afmagret. Heldigvis spiser han godt og glæder sig til, at han kommer så langt i behandlingen, at han må få ris.

Emma er en pige, der er omkring 1½ år. Hun havde ødemer, da hun blev indlagt samtidig med, at hun vejede under de 70% af normalen for hendes højde. Ødemer er et tegn på, at cellerne ikke kan regulere væskeforholdet mellem indeni og udenfor cellen. Det er et tegn på alvorlig underernæring. Når børnene både har ødemer og er meget tynde, er de alvorligt syge. Deres vægt er reelt lavere end den de har, når de bliver indlagt, fordi en del af vægten skylder ødemerne – at de har for meget væske i vævene. Emma har haft krepitationer, når man lytter hende på lungerne – et tegn på lungebetændelse. Hun har også i flere omgange haft svært ved at holde varmen – har haft temperatur helt ned til 33 grader. Hun er sådan et barn, som lynhurtigt kan blive meget dårligt og som har høj risiko for at dø af hendes underernæring. Enten på grund af lungebetændelsen, hjertesvigt eller anden infektionssygdom. Hun er heldigvis blevet bedre de sidste par dage. Hun har kunnet holde varmen og er blevet mere vågen og tilfreds. Så vi håber på, at hun også klarer sig igennem.

Det var en lang fortælling, som forhåbentligt har givet jer et billede af forholdene hernede og de børn vi arbejder med.

Jeg har fået et afrikansk telefonnummer, som I er velkomne til at bruge til SMS eller opkald. Nummeret er +232 76 208438.

De første uger i Masanga:)

2009-02-03T15:50:00.002Z

Hej Alle!

Så er det endelig lykkedes os at komme til byen en dag hvor nettet virker:) Tak for hilsnerne på mail, facebook og her. Nedenfor et indlæg fra de første uger.

13.01.2009
De 2 første uger i Masanga – uge 2 og 3, 2009
Strømmen virker ikke her til aften, men min computer er ladet op, så nu sidder jeg i mørket på terrassen, hvor det eneste der lyser er Idas pandelygte og computeren. I løbet af den første uge hernede har der ellers ikke været nogle problemer med at få strøm – generatorerne bliver tændt hver aften kl.19 og slukket igen kl.22. I dette tidsrum gælder det om at få ladet telefon, computer, batterier og andet godt op.
Vi ankom til Lungi Airport forrige mandag. Det første der slog mig var varmen. Den var virkelig overvældende til trods for at det var aften – selv afrikanerne viftede om sig med papirerne for at få lidt luft.
Der var ingen problemer i lufthavnen, heldigvis! Vi frygtede et kort øjeblik at ”tolderne” ville tjekke vores bagage. Er ikke sikker på jeg ville få alle mine ting tilbage i rygsækken hvis de først blev taget ud. Det var en grund til at vi havde 23 kilo overvægt!
Grundet mørket overnattede vi på Lucia Guest House i nærheden af lufthavnen og tog til Masanga morgenen efter. Til trods for en lettere strabadserende køretur var der 6 meget spændte og glade blegansigter i landcruiseren da den kørte gennem porten til hospitalet. Vi blev ikke skuffede over det vi så. Hospitalet består af en masse større og mindre bygninger, der er mere eller mindre sammenhængende. Når man kører gennem hospitalet ligger TFC’en (Terapeutic feeding center = afdelingen for underernærede børn) og børneafdelingen på den ene side, OPD’en m.m på den anden side. De renoverede bygninger side om side med de bygninger der stadig ligger urørte hen, ødelagt under krigen. Fortsætter man videre kommer man til hostlet der ligger 500 m fra selve hospitalet. Her bor vi. Hvert vores værelse og fælles toilet. Forsiden af hostlet vender ud mod vejen mens bagsiden vender ud mod junglen. Udsigten er skøn og allerede første morgen her nød jeg at vågne til lyden af alle junglens dyr og solen der stiger op mellem træerne. Jeg tror ikke, man nogensinde bliver træt af udsigten, men jeg er begyndt at bruge ørepropper, for dyrene står tidligt op og en abe på taget kan larme MEGET!!

16.01.2009

Nu har vi snart været her i 14 dage og vi er ved at falde til. Alle har taget godt imod os. I sidste weekend fik vi mulighed for at præsentere os selv for alle hospitalets ansatte på en gang da Simon, Anders, Heidi og Thyra holdte afskedsfest. Det blev faktisk forventet, at vi ville sige noget til hele forsamlingen i den til festen fremskaffede mikrofon, der hylede virkelig meget. Er ikke så tit man lige skal sige noget til en 100-150 mennesker, men det gik.

Vi er naturligvis også blevet præsenteret for alle de ansatte på TFC’en og kan efterhånden deres navne. Emma er seniornurse og hun leder afdeling sammen med de medicinstuderende. Herudover er der ansat 8 nurseaids og en rengøringsdame. Anders og Simon har introduceret os grundigt til arbejdet, så nu føler vi os rustede til at klare os på næsten egen hånd. Emma er selvfølgelig en vigtig samarbejdspartner og vi har også de 2 hollandske læger, Frank og Wendelien, til at hjælpe når det bliver nødvendigt. Vi har desværre kun haft 2 patienter indtil nu. Det er rigtig ærgeligt at have en næsten tom afdeling, når nu de underernærede børn er der ude et sted. Det er der heldigvis også andre, der synes. På søndag tager vi derfor med Mohammed Sankoh, Head of Nutrition i Tonkolli distriktet, og hans team til Mile 91, en by i yderkanten af distriktet. Mandag morgen skal der screenes en masse børn så de der er svært akut underernærede kan blive indlagt og behandlet indtil de er ovenpå igen. Vi har sagt at vi kan tage imod 15 patienter så i næste uge får vi formodentlig rigtig travlt. Der har været meget få patienter på afdelingen de sidste par måneder så alle ansatte ser frem til noget at lave når de er på arbejde og vi ser frem til at undersøge og behandle en masse patienter. Vi er desuden spændte på turen til Mile 91. Vi har fået lov at tage en nurse aid med. Emma har valgt at det skal være Francis. ”So that he can protect the new girls”, sagde hun.

Siden jeg startede på dette indlæg er Simon og Heidi rejst. Vi har fået skriveborde på værelserne, så nu er vi rigtig flyttet ind. I morgen tager vi til Makeni. Vi skal have købt forskellige gode sager ind. Frank og Caroline skal også til byen så vi kan heldigvis køre med dem i deres ny indkøbte bil.

Jeg håber I alle sammen har det godt derhjemme. Glæder mig til at høre fra jer!

Maja

P.s. Har i øvrigt fået et Sierra Leone mobil nr. så hvis I har lyst kan I sende en sms eller ringe – det er vist ikke så dyrt med skype! Nummeret er: +232 076 208 491

To dage tilbage

2009-01-02T23:03:00.003Z

Mandag morgen tager vi afsted fra Kastrup Lufthavn mod Sierra Leone. Der skal vi bo i fem måneder. Vi har forsøgt at forberede os. Vi er snart er snart færdige med at sige farvel til alle de rare mennesker i Danmark. Nu glæder vi os til at se Masanga.

Vi ses til sommer!